Skip to main content
PUBLIC RELEASE DATE: 4 August 2004

Satellitter hjælper læderskildpadden



En udryddelsestruet lderskildpadde

Full size image available here.

Kortlgning fra rummet af de udryddelsestruede dyrs vandring med havstrmmene kan vre en hjlp til at undg, at skildpadderne ender som bifangst til fiskeri.

Det sted, hvorfra Europas rumfartjer bliver opsendt, den atlantiske kystlinje af Fransk Guyana, er ogs udgangspunktet for vandring af den strkt udryddelsestruede lderskildpadde. Videnskabsmnd har anvendt sporingssensorer til at flge den lange vandring af enkelte lderskildpadder, og derefter har de lagt skildpaddernes ruter oven p data for havstrmmene registreret af satellitter, inklusive to miljsatellitter fra den europiske rumfartsorganisation ESA, ERS-2 og Envisat.

Forskerne arbejder p at finde forbindelser mellem de ruter, skildpadderne flger, og de lokale betingelser i havet, og p den mde udarbejde strategier for hvordan man kan minimere de utilsigtede, men ddelige trusler for lderskildpadderne fra dybhavsfiskeriet.

Disse gigantiske krybdyr - som kan n op p en lngde af 2,1 meter og veje 365 kg - kommer i land i ganske kort tid for at lgge g p strandene i Fransk Guyana og nabolandet Surinam, som udgr skildpaddernes sidste ynglesteder i Atlanterhavet. Omkring ni uger senere kommer skildpaddeungerne ud af ggene og sger i massevis ud i havet for selv som voksne en dag at komme tilbage og lgge g.

Desvrre er der ingen garanti for, at den enkelte skildpadde kommer igen. Nr de er p det bne hav, kan de dykke s langt ned som 1.230 meter i deres sgen efter fde, men det meste af tiden gr de kun 250 meter ned, og det gr dem srbare over for fiskekrogene p langlinerne hver dag udsttes der i hundredtusindvis af den slags kroge i Atlanterhavet.

Dette fortsatte fiskeri med lderskildpadder som bifangst har medfrt, at denne 100 millioner r gamle art nu er p randen af udryddelse i bde Stillehavet og det Indiske Ocean. I Atlanten er der flere af dem, hvilket til dels skyldes et forbud mod langlinefiskeri for amerikanske fiskere i det nordatlantiske omrde, men der mistes stadig skildpadder i stort antal.



Skildpadderute sammenholdt med hjdemlingsdata

Full size image available here.

For nylig offentliggjorde Nature Magazine en rapport, der opsummerede det hidtidige arbejde med at spore lderskildpadderne gennem Atlanten. Rapporten var skrevet af en rkke forskere fra Frankrigs National Centre for Scientific Research i Strasbourg, det nrliggende Louis Pasteur Universitet, Regional Department of the Environment i Fransk Guyana og firmaet Collecte Localisation Satellites (CLS) i Ramonville, der er specialiseret i satellitbaserede systemer til lokalisering af steder, indsamling af data og Jordobservation.

Lderskildpadder fra Stillehavet flger meget snvre vandringskorridorer. Forskerne hbede p, at hvis de atlantiske artsfller gjorde det samme, kunne man stte restriktioner for fiskeriet i disse omrder.

Med start i 1999 blev enkelte skildpadder sporet ved hjlp af Argos-systemet fra CLS, p basis af mrkning der udsender radioblger, og som kan spores over hele verden med en njagtighed af ned til 150 meter. Seks amerikanske NOAA-rumfartjer medfrer for nuvrende Argos-modtagere, og ESAs MetOp-serie kommer med i systemet efter den frste satellitopsendelse nste r.

Skildpaddernes ruter blev derefter lagt sammen med kort over afvigelser i havets hjde, der var fundet ved at sammenholde data fra radarhjdemleren om bord p ESAs ERS-2 og en anden om bord p NASA-CNES-satellitten TOPEX-Poseidon.

ERS-2 er, som sin efterflger Envisat, del af en udvalgt gruppe satellitter udstyret med en radarhjdemler (RA). Via affyring af tusinder af radarimpulser mod havoverfladen hvert sekund er det blevet muligt at foretage ekstremt prcise hjdemlinger af havet. Hjdeafvigelser fundet af denne type sensor er ofte et tegn p tilstedevrelsen af havstrmme og strmhvirvler: varme strmme kan ligge op til 1 meter over koldere vand.

Ved at sammenholde mange radarhjdemlinger fr man flere mlinger og med en hjere oplsning af afvigelser i havets hjde, end der kunne opns med noget som helst rumfartj. Nu hvor ERS-2's mission er overstet, kombineres resultater fra instrumentet p Envisats RA-2 for eksempel med lignende data fra det flles fransk-amerikanske Jason-rumfartj og den amerikanske fldes GFO.



ESAs Envisat-satellit

Full size image available here.

"Hjdemlingerne har vret meget nyttige for vores arbejde, fordi vi har kunnet undersge skildpaddernes baner i forhold til havstrmmene", sagde Philippe Gaspar, medforfatter til Nature-rapporten og leder af Satellite Oceanography Division hos CLS. "Vi har opdaget, at deres forhold til strmmene ndrer sig betydeligt i lbet af vandringerne.

"Til forskel fra deres artsfller fra Stillehavet flger de atlantiske lderskildpadder ikke snvre vandringskorridorer, men spreder sig meget ud - i frste omgang vandrer de i lange, lige linjer enten mod nord eller mod kvator og svmmer p tvrs af strmmene, efterhnden som de mder dem. En skildpadde nede helt frem til 500 km fra Vestafrikas kyst, fr den vendte tilbage, en anden kom tt p Nova Scotia.

"Nr de s er net frem til enten Golfstrmsomrdet eller til bltet ved kvator, har skildpadderne en tendens til at snke farten og flge de omrder, hvor lokale havstrmme danner front mod andre vandmasser. Disse frontomrder er normalt rige p liv og nring".

Desvrre sger fiskeflderne mod disse systemer af njagtigt samme grund, s skildpadderne udstter sig selv for fare. Disse opdagelser betyder, at det ikke er srlig sandsynligt, at begrnset lukning af de atlantiske fiskeomrder vil have nogen strre positiv indflydelse p bifangsten af skildpadder, og der skal findes andre lsninger, s som det skildpaddevenlige fiskeudstyr og -kroge udviklet for nylig af NOAA og anbefalet af Verdensnaturfonden (WWF).

I mellemtiden fortstter sporingen af lderskildpadderne, tilfjede Gaspar: "Vi forsger nu p at lave et skn over skildpaddernes svmmehastighed ved hjlp af data fra Argos-modtagerne over deres totale hastighed, som vi derefter fratrkker strmhastigheden som mlt via hjdemlinger. Det er aldrig gjort tidligere, og det burde give os nyttige oplysninger om den energi, de forbruger under vandringerne".

Franske skoler har fet chancen for at deltage som del af et oceanografisk uddannelsesprogram kaldet Argonautica, hvor klasser deltager i Argo-luth-projektet, der analyserer skildpaddernes rejser i forhold til output fra MERCATOR, en model der for nuvrende dkker Nordatlanten og havet omkring kvator.

###